Priser 2025:
En plads hos Mummierne koster 11.409 kr. pr. mdr.
Tilskuddet fra Egedal Kommune udgør 7.992 kr.
Forældrenes egenbetaling udgør dermed 3.417 kr. pr. mdr. i alle årets 12 måneder.
Tilskuddet kan variere fra kommune til kommune, men egenbetalingen er den samme.
Indgåelse af pasningsaftale
Vi underskriver sammen en pasningsaftale med praktiske oplysninger og opsigelsesvarsel.
Om ansøgning og regulering af tilskud
• Tilskud og egenbetaling reguleres pr. 1 januar.
• Forældre betaler ikke skat af tilskuddet, da jeg betaler skat af min fulde løn.
• Tilskuddet gives efter §80 i Dagtilbudsloven
• Vi ansøger sammen om det kommunale tilskud via den kommunale pladsanvisning, og jeg sørger for at sende det afsted.
Besparelse pr. måned og pr. år.
En kommunal dagplejeplads i Egedal kommune koster pr. 1. januar 2024 i alt 3.717 kr. pr. mdr. Det betyder, at I sparer 400 kr. pr. mdr. Årligt er det en besparelse på 4.800 kr.
Søskenderabat
Har I flere børn i dagtilbud, yder Egedal Kommune søskenderabat på den billigste plads som i øjeblikket udgør 50 %.
Berettigelse til kommunalt tilskud
For at være berettiget til kommunalt tilskud er det vigtigt, at I har skrevet barnet op til et kommunalt pasningstilbud, og at I får tilbudt en sådan plads. Når barnet får tilbudt en kommunal plads, skal I sige NEJ TAK, og samtidig oplyse, at I vælger en privat dagpleje efter fritvalgsordningen. I har nemlig kun ret til tilskud, hvis barnet har været skrevet op til en kommunal plads.
Opsigelse af aktuel kommunal plads
Har barnet i øjeblikket en kommunal plads, kan denne opsiges med en måneds varsel til d. 1. i måneden. Derefter kan barnet starte hos mig. Jeres barn mister ikke sin plads i køen til børnehaven, fordi I vælger privat dagpleje.