MUMMIERNE - PRIVAT PASNINGSORDNING I ØLSTYKKE
2988 2570

Hverdagen

Lidt om hverdagen hos Mummierne

Mummierne er en af Ølstykkes private pasningsordninger.

Vi tager tit madpakke med, så vi har god tid til vores oplevelser. En tur i skoven byder på mange naturoplevelser. Børnene elsker at finde orme, biller, grankogler, agern, blade og meget andet i skovbunden. 

Når vi er på legeplads og i skoven sørger vi for, at børnenes motorik udfordres og udvikles. I sommerhalvåret besøger vi tit fårene med lidt gulerødder, andre dage besøger vi hestene på marken. Vi kan også besøge dyrene i SFO’en “Byggeren”, der er både geder, kaniner og katte. 

Der er desværre ingen husdyr i dagplejen, da min egen datter har allergi. 

Vi holder fast i traditioner omkring jul, påske og fødselsdage. 

Ude- og indeleg

I vores indhegnede gårdhave kører børnene på cykel og scooter, og de spiller bold, rutsjer, kører med dukkevogne og leger med andet legetøj. 

Legeværelset indenfor ligger ved en lang gang, som er rigtig god til indendørs boldspil og hoppedyr. Vi leger også i alrummet, hvor vi spiser og laver andre ting – f.eks. puslespil, perleplader, maler, tegner og læser historier. 

Kost

Morgenmad 6.00 – 8.00 Morgenmaden kan f.eks. bestå af havregryn, havregrød, cornflakes, brød, knækbrød. Formiddagsmad kl. ca. 9.30 består af brød og frugt. Frokost kl. 11.00 – 12.00 serveres der en sund og varieret kost. 

Der tages hensyn til barnets behov og alder, og der er mælk til maden. Eftermiddagsmad (grød, frugt eller brød) er kl. 14.30, og efterhånden som børnene står op fra deres middagslur. Børn der skal have mælkeerstatning eller anden specialkost, skal selv medbringe dette. 

Forældrearrangementer

Hver anden måned holder jeg forældrekaffe, hvor vi hygger med kaffe, kage og boller. Til jul holder vi juleafslutning, og om sommeren en grillfest.